69 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
bagebetale staten 27.000 rd.261 Det kan også anføres, at Gabel
ejede en gård i Holsten, og at han i Norge af Jørgen Bjelke havde
købt nogle ejendomme, som han i 1666 solgte videre til Cort Ade
ler.262 Endelig kom hertil selvfølgelig ejendomme i hovedstaden,
hvor rentemesteren residerede i sin gård i den senere Slotsholms
gade, bekvemt nær ved slottet, og hvor han allerede 1650-51 havde
sat penge i 21 lejevåninger, som udgjorde hele den karré, der be
grænsedes af Holmens Kanal, Skvaldergade, Hummergade og Ad
miralgade.263
Med disse ejendomsinteresser forenedes megen anden aktivitet.
Vi nævner i forbigående, at Gabel 1666 fik tilladelse til at udføre
200 øxne fra Rantzausholm, hvorhen det lystede ham, mod toldens
erlæggelse.264 Derimod er der grund til at opholde sig ved Chri
stoffer Gabels forbindelse med det første af enevældetidens utallige
forsøg på at skabe en dansk industri.
Allerede i foråret 1660 havde der i regeringskredse været planer
fremme om at starte en dansk produktion af sæbe, som man hidtil
havde måttet indføre. Der var dog på dette ikke ligefrem vel
valgte tidspunkt ingen, som »paa bare ord og uden at se lejlighed
til at debitere de deraf kommende varer, sine midler vilde deri
sætte«.265 Men ikke så snart var den politiske situation nogenlunde
afklaret, før en vis Herman Jæger fra Amsterdam meldte sig. I
november 1660 fik han eneret på fremstilling af sæbe i hele landet,
han fik toldfrihed for sine råvarer og for sin export af færdigvarer
samt toldbeskyttelse mod import af fremmed sæbe. Året efter fulgte
skattefrihed for Jæger og hans virksomhed, og 1662 skred man
til at forbyde importen af de billige sæber. 1663 gik Jæger videre
med krav om, at danske bønder skulle forsyne ham med frø til
oliefremstillingen. Selv om Statskollegiet ikke var udelt begejstret
for sæbefabrikanten, og selv om der lød klager over hans produk
ters kvalitet, nød han stadig godt af magthavernes bevågenhed.
5*
67