72 / 219
J O H A N J Ø R G E N S E N
dam, og Milan fik kontrakten tilsendt til efterretning. En måneds
tid senere kunne Gabel fra Bavelse takke Milan for hans omsorg
for »Armegaard« og for hans flid for Gabels sager i det hele
taget —det ville være godt at lade galioten assurere. Endnu en
måned senere, 19. november, hører vi, at Gabel håber på assigna-
tion i de penge, som ventes fra Spanien, og at han vil overgive
pengene til Amsterdam eller Hamborg ved Texeira eller en anden
pålidelig mand. Endelig kan nævnes et brev fra 2 1. november
16 7 1, hvori det hedder, at Gabels skib »St. Christoffer« eventuelt
kan sendes til Bordeaux igen, men at det skal assureres.
Tendensen til at lade statssager og private forretninger gå op i
en højere eenhed er umiskendelig hos Christoffer Gabel. Leonora
Christina siger rent ud i sit Jammers Minde, at hun og hendes
gemal havde betalt ham 5.000 rd. for at komme ud af interne
ringen på Bornholm.275 Så meget mere interessant er det, at Ditlev
Ahlefeldt i sine erindringer fremhæver, at Gabels meget nære for
hold til Frederik I I I fik ham til at glemme sin egen interesse og
negligere de midler til berigelse, som hans stilling kunne give. »Der
for havde hans arvinger ved hans død ikke heller så meget at
glæde sig ved, som en sådan mand ved så gunstig en lejlighed
billigvis burde og kunne have efterladt«, skriver Ahlefeldt ligefrem
forarget.276 Ahlefeldt anså nemlig Gabels indflydelse for særdeles
betydelig og nævner som exempel, at en uduelig forvalter slap for
videre forfølgelse, bl.a. fordi Gabel, der var forvalterens svoger,
gik i forbøn for ham, således at Ahlefeldt ikke fandt det rådeligt
at gå videre i sagen.277
Denne Christoffer Gabels position markeredes tydeligt i august
1664 med hans optagelse i adelsstanden. »Søndagen derefter«,
fortæller den svenske resident,278 »tog han i Kirken sit Sæde lige
efter Hr. Niels Trolle, hvilket, som man mener, skal have foraarsa-
get en stor Jalousie hos de gamle Rigsraader . . .«. At den gamle
70