![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0078.jpg)
J O H A N J Ø R G E N S E N
at styret efter 1660 blev så autoritært, som det blev. Imidlertid,
skulle en stænderforfatning have nogen mening (og om andet end
en stænderforfatning som alternativ til enevælden kunne der vel
næppe være tale), måtte der i samfundet være basis for en sådan,
således at forstå, at der foruden en overklasse også fandtes en
mellemstand, der kunne afbalancere denne. Men netop mellem
standen var i 1660’erne så reduceret af de forudgående års ulyk
ker, at den hverken socialt eller politisk formåede at øve nogen
indflydelse. Derfor blev statsomvæltningen i 1660 et rent over
klasseopgør, i hvilket det gamle agrariske aristokrati kom til at
ligge under for et nyt kapitalistisk-bureaukratisk oligarki.285
Det har været debatteret, hvorvidt borgerstandens øverste lag
i det følgende århundrede kæmpede »for at gøre staten til sin«.286
Hertil er at sige, at den overklasse, som vi i det foregående har lært
at kende, ret beset havde virkeliggjort dette program allerede i
1660. Thi samtidig med, at den gamle adels positioner hævdedes
med energi, også af den nye overklasse, som
f.ex. af feltherren
Hans Schack, da han i 1664, ». . . efftersom det udi sig self ret
og billig er, at en hver maa med sit eget søge sit gafn og fordel,
som hand bedst veed og kand . . .«, fik tilladelse til at inddrage
fæstejord, ». . . saa at han uden forhindring kan gøre sig godset
saa nyttigt, som han bedst ved og kan . . .«,287 kom nu hertil,
hvad man måske kunne kalde en borgerliggørelse af landets øver
ste sociale lag, for så vidt erhvervslivet angik. De liberale histori
kere, der har dømt enevælden så hårdt, har ejendommeligt nok
ikke rigtig påskønnet, at Kongeloven, samme enevældes forfatning,
på eet punkt er højst liberal, idet den holdt kongen helt uden for
økonomiske indgreb på det privatretslige område.288 På den anden
side er det yderst tvivlsomt, om Albert Olsen har ret i at forud
sætte, at staten umiddelbart havde undersåtternes vel for øje.289
Det primære var statens og navnlig majestætens ære og magt, der
76