77 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
indberetning, med god grund identificerer med Joachim Irgensj
og nogle andre drager de mest profitable handeler til sig og har
fine monopolfortjenester på salt, sukker, sæbe og deslige. Den
jævne mand klager og knurrer og borgerne i København ser, men
for sent, ikke uden anger, hvad de i sin tid har gjort«.
At Pufendorf har været vel underrettet, er uden videre klart.
Det er næppe mindre øjensynligt, at han havde sin visdom fra
oppositionelt indstillede kredse,
f.ex.den gamle adel. De synspunk
ter, han anlagde, er således i nær slægt med stemningen i »Grevens
og Friherrens Komedie« og med de ytringer, som gehejmeråd Ene
vold Parsberg fremkom med i sin betænkning 1678 om tilveje
bringelse af midler til krigens fortsættelse; medens en vis »baron
Klingenbeutel« må holde for det første sted, finder vi hos Parsberg
en række kendte navne, bl.a. »de 3 brødre af Marsilius«, hvem
Parsberg mente i stand til at skaffe 1 tønde guld, »Klingenberg
haffuer veli ochsaa nydt saa meget af Danmarch, att hand kand
forschaffe. . .j tøende guld«, så følger feltherreinde Schack og søn
med 50.000 rd., »SI. statholder Gabels frue och hendis søenner
haffuer ochsaa ingen schade hafft aff Danmarch, kunde och veli
forschaffe . . .
tøende guld« - Parsberg har åbenbart delt Ditlev
Ahlefeldts opfattelse, at Gabel ikke var blandt dem, der allergrå-
digst havde beriget sig på statens bekostning - og han fortsætter
med en formodning om, at baron Diderik Fuiren skulle kunne
skaffe 30.000 rd., rigsmarskal Kørbitz 20.000 rd., Hans Nansen
(d.y.) 10.000 rd., krigssekretær Herman Meyer 10.000 rd. og
endelig »licentiat Peder Lassen ehr en fattig mand, derfore kand
hand iche forschaffe mehre end . . . 10.000 rd.«.284
Sandt nok fik Københavns almindelige borgere ikke, så lidt som
kong Frederiks øvrige undersåtter, nogen politisk indflydelse efter
1660. Det havde de ganske vist heller ikke haft før, men liberalt
indstillede historikere har dog aldrig kunnet tilgive Frederik III,
75