Previous Page  65 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 219 Next Page
Page Background

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E

have anført, at han havde 283 rd. til gode i besoldning som skibs­

præst, sluttede Byssing: »Om jeg ved den gode Herris gunstige

befordring i denne min store nød og trang, som jeg fattige præste­

mand er geraaden udi i denne tid, af aarsager som kan være

Eders Excellence noksom bevist . . .«.

Gabels afregninger viser også andre, ikke mindre vigtige for­

bindelser. Han havde udbetalt handelsmanden, hofslagter Niels

Olufsen 1.180 rd., Hans Nansen og dennes afdøde søn Mikkel

1.000 rd. og Gabriel Gomez 753 rd. Og hertil kom, at han fortsat

virkede som kongens private kassemester. 30. januar 1664 havde

Kgl. Majestæt selv fået 2.600 rd., 2. februar havde Gabel leveret

et bæger af guld med skårne stene for 400 rd., 24. februar, hedder

det videre i Gabels opgørelse over »Hvis [jeg] siden 24/12 1663

til min allemaadigste Herre og Konge allerunderdanigst har for­

skudt og udlagt«, havde kongen fået, »som Johan Widt Fyrbøder

ved tvende Tider« havde leveret, 3.000 rd., og 20. marts havde

samme Johan Widt fået andre 1.000 rd.; 16. april havde Gabel

endvidere overført, »overgjort« en vexel til Gabriel Marselis i Hol­

land, og endelig havde han 23. april »Overgjort Lambrecht von

Hagen Schilder en Vexel til Holland til Marsely paa Rom at gaa,

Schilderey for hans

k.Ma

. der at skulle kiøbes . . . 150 rd.«.

Christoffer Gabels »omsætning« med kongen i disse tre måneder

androg tilsammen 9.560 rd. Alene bestyrelsen af majestætens pen­

gesager var således en ganske anselig forretning. Og - selv på den

tid - en af de mest solide; thi 24. april fik Gabel sit tilgodehavende

assigneret i selve Øresundstolden, dette den danske krones skønne

zirat og sidste tilflugt.

Men rentemester Gabel havde mange andre at sørge for. I 1664

ser vi ham betale pension til Paul Tscheming, generalauditøren,

der året før havde angrebet adelsprivilegierne og slået til lyd for

borgerlig lighed; også Københavns kommandant, Frederik v. Ahle-

63