63 / 219
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
mand, drev rederivirksomhed,248 og Corfitz Ulfeldt, hvis kontakt
med byens storhandelsmænd som bekendt var særdeles intim.
Den i 1664 udnævnte statholder passede for så vidt udmærket
til embedet, som hans forbindelse med stadens erhvervsliv var
overordentlig veludviklet. Men der var den forskel mellem Chri
stoffer Gabel - thi ham var det - og hans forgængere, at den
statsmagt, som statholderen nu repræsenterede, havde langt større
magtmidler til at fremme eller eventuelt hæmme en erhvervspolitik
til gunst for hovedstadens borgere. En skildring af forholdet mel
lem de københavnske patriciere og deres statholder kan da pas
sende danne afslutningen på disse undersøgelser.
Det var som kong Frederik IIF s faktotum, Christoffer Gabel
gjorde sin entré. Et blik på hans opgørelse af mellemværendet med
kongen giver et udmærket indtryk heraf. I 1648 finder vi
f.ex.:
betalt en sukkerbager 6 rd., betalt fragt for det venetianske glas,
som Gabriel Gomez sendte, 10 rd. — akkurat hvad man kunne
vente af en »fyrstetjener i det lille format«249 - men allerede her
efter følger nogle poster, som nok bør få den, der studerer Chri
stoffer Gabel som statsmand, til at spidse øren: pro rest angående
sølvservice 274 rd., og: til kort på det gamle sølv 1.900 rd., udlagt
mønterløn 261 rd.; men de i.goo rd.s skade på sølvet tog Gabel
på sig, »efterdi det var accorderet«, hvorimod mønterlønnen, der
var et regale, var ham »som privatum« uvedkommende. Fra året
1650 noterer man sig følgende poster: tab af renter af 8.382 rd.,
der var assigneret hos A. B. Berns og Leonhard Marselis, men som
først blev betalt 1V3 år senere, 670 rd., dernæst rente af udlagt
rente til Jochum Beckman på det store pengemarked i Kiel, om
slaget, 90 rd., og endelig: forskudt til Ulrik Frederik Gyldenløve
1648-50 6.464 rd.250 Fyrstetjenerens format var måske alligevel
ikke så ringe, når det gjaldt pengesager.
Snart kom Gabel også med i den københavnske storhandel. Sam
61