![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
J O H A N J Ø R G E N S E N
med ett milltt Suar, dend høye kongelige Naade och Velgierning
Gud i Hemmelen rigeligen vill belønne, och ieg forbliffuer
Haffnia den
6 Nouembr 1662
E : K : M:
allerunderdanigste troeplicht
schyldigste ydmygste Tiennere
Søffren Hanssen Raffuen
Eg. Handt.
At der har hersket en særdeles alvorlig pengemangel, er evident.
Ikke alene den danske statskasse,246 men også de fleste privatfolks
pengeskrin var gabende tomme. At denne likviditetskrise synes at
have ramt hele Nordeuropa, gjorde absolut ikke sagen bedre —
tværtimod.247 Medens der efter Grevens Fejde og statsomvæltnin
gen i 1536 hengik knap ti år, før Christian I II og Johan Friis
kunne skride til en reform af statsforvaltningen, var forholdene i
17. århundrede så vanskelige, at den tilsvarende sanering efter
enevældens indførelse først tyve år efter denne begyndte at gøre
sig gældende gennem den store revisionskommissions virke i
i68o’eme.
X I I I
Forbindelsen mellem ledende politikere og fremtrædende repræ
sentanter for det københavnske erhvervsliv var på ingen måde
noget særegent for den første enevældetid. For ikke at tale om
»borgerkonger« som Erik af Pommern, kong Hans eller Chri-
stiern II, kan der erindres om en politiker som Christoffer Valken-
dorf eller de to mest fremtrædende af Københavns statholdere i
første halvdel af det 17. århundrede, Breide Rantzau, der sam
men med Mikkel Vibe, datidens største københavnske handels-
60