10 / 130
og stikker saa løjerligt af fra de andre Facader i Hus
rækken. E ller man lægger Mærke til en K v is t, der kro
ner Huset, baade korrekt og fornøjeligt — to Ting det
ellers kan være vanskeligt nok at forene. Det statelige
og alligevel indbydende i en gammel skøn Portal faar
os maaske pludselig til at tænke: Hvor mange har ikke
gaaet gennem den Dør — gamle Tiders Mennesker med
P a ryk , smallivede Damer med Adrienne, stilfulde Her
rer i Plalvstøvler, gule, stramtsiddende Bukser og blaa
K jo le med Guldknapper, Damer med lyse lange Som
merkjoler — og saa vor egen Tids Mennesker, Gamle
og Unge. Hvad kan ikke saadan en Port have set. E t
bestemt Hus i Rækken fængsler særlig Ens Opmærk
somhed — maaske et Hus fra gamle Dage. Hvor er det
egentlig ejendommeligt, tænker man, hvad har det ikke
oplevet? Naar er det bygget, af hvem og for hvem?
Man kan falde helt hen i Forestillinger, der maaske el
lers ligger En fjærnt og fortabe sig ha lvt bevidst, halvt
ubevidst, i Drømmerier. T il syvende og sidst standser
man maaske pludselig med et R y k igen ved sig selv,
sin eget Optagethed, vor egen Tid og dens Forhold —
med E t : Hvor ganske anderledes er ikke alting nu.
Nyere og fuldt moderne Huse kan fængsle os, glæde
os ved deres Skønhed, ærgre os ved deres Besynder
ligheder og more os ved deres E x travagancer af en eller
anden Slags. Men de lider alle i nogen Grad under det,
ikke endnu at have haft nogen Skæbne. Y i forholder
os let mere udvendigt — i al Fa ld mindre følelsesbeto
net — overfor dem end overfor
Huse fra gamle Dage.
Den Skønhed og Stemning og det mærkværdigt men
neskelige, der
kan
være over smukke gamle Hjem, sæt
ter vort Sind i Svingning. Nogle paavirkes mest af det
rent skønhedsmæssige, andre af det stemningsfulde,
andre igen af det historiske. Og dette sidste kan igen
opløses i Interesse for selve Bygningen, for dens hele
arkitektoniske Holdning, for dens Dekorationer og En-
8