12 / 130
keltheder eller for Personer, om hvem man ved, de har
haft deres Gang d e r— ja maaske bygget Huset. Der er
atter dem, der kan fanges ind af flere af disse forskellige
Paavirkn inger, maaske endda af dem alle.
E r der mon overhovedet nogen, der ikke — maaske
kun ubevidst — opfatter gamle Huses Tale. A t ikke et
hvert gammelt Hus taler lige indtrængende er en Sag
for sig. Mange Mennesker kan ogsaa reagere vredt mod
det socialt umoderne, der kan være over dem; det er en
Kendsgerning, som at mange reagerer overdrevent mod
villigt mod mange nye Huse, der bygges. Men eengang
v ak t rigtig til L ive , kan Sans for Bygn inger — ogsaa
Beboelseshuse af alle Slags — give os daglige Oplevelser
af Værdi — muntre eller alvorlige Hilsner paa vor Vej
gennem Gader, over Torve og Pladser — til Trods for
al Risiko paa L iv og Lemmer midt i en Storbys Færdsel.
Gamle B y e r — ja , København er gammel, selv om
dette Begreb altid er relativt. Sammenlignet med mang
foldige af Europas andre Storbyer fra Middelalderens
fjærne Aarhundreder, ja helt fra Romertiden, er selv
den ældste Del af København kun for en Yng ling —
i al Fa ld kun for en B y i sin bedste Alder at regne. Hvor
meget eller hvor lidt ældre end den berømmelige, men
dunkle Absalonstid, »Havn« kan være — selv i Biskop
Absalons Dage va r den dog først for A lvor ved at forme
sig som Købstad , med Købstadskikke og Købstadsæd
vaner og først 12 5 4 fik den sin første Stadsret. Selv i
Middelalderens Slutning og inden Christianshavn og
hele Partiet hinsides Gothersgade blev til, og inden de
store Opfyldninger paa Slotsholmen og ved Stranden
endnu havde fundet Sted, v a r den ikke nogen særlig
stor B y . Gaa fra Højbro til Nørrevold og fra Raadhus-
pladsen til Kongens N y to rv — og man har gennem-
1 0