KøbenhavnSkitseGeneralplan

Brokvarterernes fornyelse — hvilke metoder

er t il rådighed?

Man forestiller sig næppe fra nogen side, at de betydelige for

nyelser, der er trang til i brokvartererne, vil komme af sig selv,

at hele fornyelsesopgaven skulle kunne løses ved

selvsanering

altså, uden noget initiativ fra det offentliges side. Den ret om

fattende selvsanering, som har fundet sted i den centrale bydel,

hænger sammen med de egentlige cityerhvervs fortrængning af

beboelsen. I brokvartererne vil noget tilsvarende højst kunne

gøre sig gældende langs gader som Yesterbrogade og Nørre-

brogade, hvor der sker - og bør ske - en vis erhvervsudvikling.

Udover en betydelig omdannelse langs disse gader og udover

ombygninger og moderniseringer af visse beboelsesejendomme

har de fornyelser, der hidtil er sket i brokvartererne, stort set

indskrænket sig til enkelte arealer, som af en eller anden grund

har henligget med en særlig dårlig, urentabel udnyttelse.

Brokvarterernes fornyelse må i det væsentlige tænkes at ske ved

indgreb eller i hvert fald ved initiativ fra det offentlige, idet det

i dag må stå hen, i hvilket omfang der bliver mulighed for en

mere positiv medvirken fra grundejernes side.

Før man går nærmere ind på planlægningen af brokvarterernes

fornyelse, skal man kort omtale de kategorier af indgreb, der

navnlig kan blive tale om. Man ønsker her kun at konstatere de

mere tekniske egenskaber ved de forskellige metoder-, at kon

statere de muligheder de byder på i relation til opgaven:

brokvarterernes fornyelse.

Gårdomlægning

Der findes i brokvartererne talrige karréer, som vel er fri for

side- og baghuse, men hvor der alligevel savnes virkelige op

holdsarealer, fordi karréernes indre er opfyldt af skure og opdelt

af plankeværker. Ifølge byggelovens §

kan bygningskom

missionen i sådanne tilfælde træffe bestemmelse om, at ejerne

på egen bekostning skal gennemføre

gårdomlægninger.

Disse

omlægninger har fundet sted i en række tilfælde og finder

stadig sted. Da den maksimale ydelse fra ejerne er fastlagt i

loven som en vis del af årslejen, der jo i mange år har ligget

fast, mens udgifterne til disse arbejder er steget med pris

niveauet, er de resultater, man i dag kan nå, væsentligt mindre

omfattende end på det tidspunkt, da loven blev vedtaget. Fra

kommunens side søger man ved forskudsydelser etc. at støtte

dette arbejde. I praksis omfatter omlægningerne imidlertid kun

plankeværker, gårdbelægninger m .v., men kun undtagelsesvis

de i loven omtalte cykelskure og andre smabygninger.

Videregående gårdrydninger

, hvorved der også fjernes murede

bygninger som værksteder og lignende i

eller

etager, kan