86 / 178
G å rd ryd n in g : V esterbrokarré med
7
gårde, alle uegnede til legeplads.
Enkeltskravering: 1 - 2
etager,
krydsskravering: 3 etager og der
over. M å l 1 :2 5 0 0 .
S D R . B O U L E V A R D
R ydning a f plankevæ rker og byg
ninger i gårdene kan give karréens
ca.
75
børn et stort opholdsareal.
gennemføres efter byggelovens reguleringsbestemmelser. M u
ligvis vil der også efter disse bestemmelser kunne inddrages
særlig dårlige og mørke stuelejligheder til erstatning for gårdens
skure (til cykler, barnevogne og visse arter fælleslokaler).
I mange tilfælde vil der kunne opnås endog meget store for
bedringer i forhold til den økonomiske indsats, forbedringer,
der ikke behøver at forhale videregående indgreb.
B ygn ing sud tynd ing
I brokvartererne er de byplanmæssige mangler - navnlig
manglen på lys og luft - mere fremtrædende end de bygnings
mæssige, der vedrører husenes konstruktion, indretning og
udstyr. Dette taler for, at der i almindelighed
som en første
etape af den egentlige sanering gennemføres en udtynding a f bebyg
gelsen - altså alene nedrivning.
Udtyndingsmetoden har bl. a. den fordel, at den udstrækker
virkningen af en vis pengeindsats til større områder end
en totalsanering. Meget ofte vil man ved at fjerne f. eks. 1/5 af
bygningsmassen i en karré kunne opnå afgørende forbedringer
både med hensyn til lysforhold og friarealer. Det vil sige, at
man med udtyndingsmetoden kan gennemføre visse påtræn
gende forbedringer i et flere gange så stort område som ved
totalsanering.
Endvidere foregriber den sædvanlige form for udtynding ikke
den endelige fornyelse af kvartererne, idet den alene er en
nedrivningsproces. Hvis man derimod falder for fristelsen til
at bygge nyt på nogle af de ryddede arealer, skal disse nybyg
ninger, som idag må placeres med hensyntagen til
fortidens
gadenet og bebyggelsesplacering, om en række år indgå i
fremtidens
større samlede bebyggelsesplaner for kvarteret. Fo r
uden de komplikationer, man ville skabe for vore efterkommere
ved et mere sporadisk nybyggeri i kvartererne, ville der frem
komme visse øjeblikkelige ulemper. Det kunne rent praktisk
blive vanskeligt at føje det nye ind mellem det gamle på en
rimelig måde, specielt hvis der ikke alene var tale om nye
huse, men også om en ny type beboerklientel. Fø rst når der
bliver tale om totalrydning af større arealer, hvor nybyggeriet
kan få et vist omfang, synes bebyggelse forsvarlig.
Udtyndingen —der er det første radikale led i en forbedring af
det bebyggelsesmæssige miljø - må naturligvis ikke gennem
føres i en form, der giver indtryk af bydele undei langsom ned
rivning. Den bør i hver karré føres frem til et trin, hvor der
kan ske en vis
færdiggørelse og istandsættelse
bade af hele karréen
og af de enkelte huse, som skal blive stående indtil videre.
Istandsættelser og moderniseringer bør holdes inden for visse
rammer for ikke at vanskeliggøre den endelige fornyelse.