Previous Page  209 / 228 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 209 / 228 Next Page
Page Background

2 0 0

Der ligger i Lyssemose Rester af en gam­

mel, længst forsvunden Borg, hvis Voldbanker

og Grave endnu ere synlige. Stien løber udenom

disse langs Søen, og her saae jeg Resterne af

en forfalden Inddæmning, til hvilken der knytter

sig en ret mærkelig Begivenhed.

Grev Frederik Knuth, velbekendt fra vor

Friheds unge Dage, var dengang Lehnsgreve

paa Knuthenborg og ejede en meget gammel

Ring, til hvilken der knyttede sig den Tradition,

at Slægtens Vel og Ve afhang af dens Bevarelse.

Da Grev Knuth en Aften vandrede langs med

Nørre-Sø sammen med sin yngste Søn, vilde

han lære Drengen at slaa Smut, men ved Kastet

fløj Ringen af Fingeren og forsvandt i Søen.

Grev Knuth markerede Stedet nøjagtigt, men

da Søen her var fuld af Mudder, lod han Stedet

inddæmme og udpompe; men al Søgen var

forgæves — Søen beholdt sit Bytte.

Faa Aar efter døde Grev Knuth, og hans

ældste Søn, Grev Eckart, den samme jeg havde

leget med som Dreng, tog Grevskabet i Be­

siddelse. Han vilde ombygge Knuthenborg i

stor Stil, men naaede kun at faa det nedrevet;

thi efter en uheldig Jagtrejse til Afrika, hvor

han led Skibbrud og var nær ved at drukne,

døde han i en tidlig Alder under store Lidelser