212 / 228
2 0 3
sidste hensygnende Spire. Særligt paa Chri
stianshavn saae man disse rømmede Rønner,
som blot manglede et Kors paa Døren for at
minde om Pestens Tid, og vi Drenge undlode
naturligvis ikke at tage disse Elendighedens
Boliger i Øjesyn. Herved var det, at jeg stif
tede Bekendtskab med „Tordenskyen“, saaledes
som jeg har beskrevet den i „Piazza del Popolo“.
Femten Aar senere ønskede min Oversætter,
Adolf Strodtmann, at gøre den en Visit; men
da vi kom derud stod et nyt Hus i dens Sted.
Trods al den Elendighed, som Epidemien
foraarsagede, havde den som alt Ondt dog gode
Følger i sit Spor. Den velvise Magistrat var
med et voldsomt Ryk vækket op af sin Dvale,
og hvad Hornemanns Advarsler ikke havde
formaaet, det mægtede den sørgelige Virkelig
hed. Man havde faaet Øje for, at Hovedstaden
i alle Retninger stod saare langt tilbage i hy
giejnisk Henseende, og at man maatte tage
baade hurtigt og grundigt fat, hvis man vilde
sikre Byen for nye Kalamiteter.
Saavel fra
Publikums som fra Lægernes Side krævede man
energiske Reformer, og i Spidsen for disse en
bedre Vandforsyning og et velordnet Kloak
system. Alt dette kom jo ogsaa efterhaanden;
men hvor langsomt vi arbejde herhjemme frem-
gaar bedst deraf, at Vandklosetsystemet først