217 / 228
2 0 8
smigrende: „kære Larpent, hvorledes tror De,
De ender?
Larpent svarede forbløffet, at det vidste
han ikke.
„Saa skal jeg sige Dem det,“ svarede Møller,
idet han vippede paa Spidsen af sine blankt-
polerede Støvler. „De ender ganske bestemt
som Morder.“ Den eneste, der kunde tage det
op med Møller, var en Elev, som var noget
tunghør og tillige gjorde sig noget døvere end
han var, for at slippe fri for Tiltale. Da han
en Dag aldeles Intet kunde og undskyldte sig
med, at han paa Grund af sin Døvhed ikke
havde hørt Møller gennemgaa det fastsatte Pen
sum, tog Møller ham ordentlig i Skole og
gennemheglede ham saaledes med Spot og Ironi,
at selv det skikkeligste Menneske maatte have
tabt Taalmodigheden.
Men Synderen lod sig ikke i mindste Maade
paavirke deraf. Med et aandsfraværende Ud
tryk holdt han Haanden ved Øret, og da Torden
talen tilsidst endte med en Raketgirandol af
Sarkasmer, saae han sløvt i Vejret og spurgte
med drævende Stemme: „Jeg hører ikke godt,
Hr. Møller! Vil De ikke være saa venlig at
sige det een Gang til.“
„Du er en Æ sel!“ raabte Møller og slyngede
ham Cicero lige i Ansigtet.