222 / 228
2 1 3
med Logaritmetabellen under Hovedpuden, uden
at jeg dog mærkede synderlig Virkning af denne
matematiske Bibel.
Endelig kom den skriftlige Examens fryg
tede Dage, og jeg sejrede strax i et stort Slag,
hvor jeg gjorde det fuldstændigt af med Kom
munikationsmidlerne i vor Tid, som den danske
Stil bød mig at fremstille. Jeg beviste grun
digt, at Jorden ved Hjælp af disse vilde skrumpe
ind til en Appelsins Størrelse, og at Telegraf-
traadene vilde lægge sig som et Edderkoppe
spind over Jorden.
Herved opnaaede jeg at
faa Udmærkelse, Noget som dengang var et
meget sjældent Fænomen.
Men hermed var ogsaa hele min Gloire
forbi, thi min latinske Stil var et rent Monstrum
af grammatikalske Pukkelryggetheder, og saa
havde jeg endda de to matematiske Opgaver
tilbage. Hvorledes jeg saa endte og vendte mine
Points, løb Facit af Beregningen dog altid ud
i Nullets uendelige Cirkel. Vi vare alle forfærde
lig bange for den ubøjelige Professor Steen,
som i Haardhed fuldstændig svarede til sit Navn.
Selv vor Matematiklærer mimrede nervøst, naar
han udtalte dette frygtelige Navn med en svag
Hentydning til, at man aldrig kunde vide, hvad
han fandt paa. Og det fik da heller ingen af
os at vide; thi da Opgaverne kom, vare de