221 / 228
2 1 2
i Naturhistorisk P'orening fængslede mig langt
mere end Horats og Homer tilsammen.
Jo
mere Foraaret rykkede frem, med sine Blomster
og Sommerfugle, desto større Lyst fik jeg til
at drive om i Guds fri Natur, for at under
søge det vidunderlige Liv, som Foraarssolen
kalder frem af den stivfrosne Jord. Hvad jeg
saa havde samlet, skulde præpareres og ordnes;
men saa opdagede jeg en skønne Dag, at jeg
vist kunde blive en flittig Naturforsker, men
rimeligvis aldrig Student.
Denne Tanke tog pludselig hele Modet fra
mig. Personlig brød jeg mig ikke derom, thi
Schiødte var jo heller ikke blevet Student; men
da jeg vidste, hvilken Sorg jeg derved vilde
berede min Fader, tog jeg mig pludselig sammen
og lærte paa fjorten Dage alle Jordens Krige,
Fredslutninger og Kongerækker, saa at jeg høj-
ligen forbavsede Ingerslev, da jeg ved Examina-
tionen klarede ikke alene Korstogene, men ogsaa
Navarras og Burgunds ret indviklede politiske
V røvlerier.
Men da vi nærmede os mod Slutningen af
Juni, da den skriftlige Examen skulde begynde,
gik min Kurage fuldstændig i Spaanerne.
Som blege Spøgelser steg den latinske Stil,
den græske Version og Geometriens frygtelige
Figurer frem for mit Blik, og hver Nat sov jeg