225 / 228
2 1 6
Opgaven. Saa kom „Ladejarlen“ farende, idet
han svang et Papir højt i Luften. Han havde
løst Opgaven ad en Genvej, uden at kende
Steens Sætning. Begge gik op til Hammerich,
og da denne kom ned, saae vi Alle, at nu
var der Torden i Luften. Det Hele var ogsaa
en skrækkelig Skandale. Det var første Gang,
at Skolen dimitterede til Universitetet, og der
laa alle Keglerne, ramte af Universitetets Pro
fessorkugle. Vi maatte jo faa „S let“ , og det
vilde sige det samme som at hele Klassen,
med Undtagelse af Andresen, gik rejekt.
Universitetet morer sig af og til med saa-
danne uskyldige Løjer; men de ere slet ikke
morsomme for dem, de rammer, thi at blive
rejiceret, fordi en Professor ønsker at vise sin
store Lærdom, er dog temmelig haardt. Vi
blev det da heller ikke; men i Stedet for at
give os en ny Opgave, greb man til den slette
Udvej, at forhøje alle „Sletterne“ til „Maadeligt
med Spørgsmaalstegn“ . Jeg opnaaede tvende
saadanne Hædersmedailler, og derved røg min
„Første Karakter“ i Lyset, til stor Sorg for min
Fader, der efter gammeldags Begreber regnede
den menneskelige Begavelse efter Karakterbogens
Chiffre.
Men dette var ikke Tilfælde med Hamme
rich. Da jeg traadte ind i hans Værelse for at