226 / 228
2 1 7
modtage mit Examensbevis, kom han mig ven
ligt imøde, og da jeg lod nogle Ord falde om
den kedelige „anden Karakter“ , sagde han:
„bryd Dem ikke derom! Karakterbogen gælder
for Skolen, ikke for Livet.
Den betegner i
Reglen Flid, men ikke Begavelse. De har Frem
stillingskunst og Undersøgelsesevne; hvis De
kan forene disse to med hinanden, vil Frem
tiden staa Dem aaben.“
Disse Ord vare ikke noget tomt Mundsvejr;
thi allerede Aaret efter sad jeg paa Kathederet i
den samme Skole, som jeg nylig havde forladt.
Da jeg om Aftenen kom hjem til en af
mine Kammerater, for at faa ham med til et
Rusgilde, som vi nogle Dage efter vilde holde
paa Fileværket, saa jeg et løjerligt Syn. Paa
Murstensgulvet i det gammeldags Køkken brændte
et blussende Baal, og omkring dette dansede han,
under vilde Hyl og sære Fagter, som en In
dianer omkring sin skalperede Fjendes Lig.
Baalet bestod af Madvig, Tregder, Oppermann,
samt hele den klassiske Oldtid, og han vedblev
at danse, indtil der kun var Støv og Aske
tilbage.
Saa kom hin mindeværdige Aften, hvor vi
samledes paa'den høje Skrænt under Fileværkets
gamle Bøge. Maanens blege Skin og Bollernes
blaalige Blus lyste paa en Skare glade unge