220 / 228
2 1 1
ingen af os forstod Meningen med denne evige
Exercering i Grammatikens Sandørkner; vi vidste
kun, at vi s k u l d e lære det, og da vi ikke kunde
dette paa lovlig Vis, forsøgte vi at klare os
paa allehaande ulovlige Maader.
Det Første vi toge os for var at omdanne
Skolen til en Fabrik, hvor vi bragte Systemet
om Arbejdets Deling i Anvendelse. Hver af
de flinkeste i Klassen satte sig grundig ind i
en enkelt Lektie, og saa mødtes vi den næste
Morgen til et Consilium philologicum, omtrent
en Time før Skoletid. En „tog“ Virgil, en
Anden Homer, medens Andresen docerede Mathe-
matik og tegnede sære stereometriske Figurer
paa Tavlen. Af tre gode Stile lavede man en
fjerde, som var saa udmærket fabrikeret, at
den undgik selv Møllers kritiske Blik.
Det
Hele var Manuduktion, beregnet paa at klare
sig i de næste sex Timer; men tolv Timer efter
havde vi naturligvis glemt det Hele, og skønt
vi bleve betragtede som et ganske flinkt Hold,
følte vi dog godt hos os selv, at vi vare nogle
elendige Stympere, som gik paa Hængedynd og
efter al Rimelighed vilde dumpe igennem.
For mig kom desuden nogle Fristelser, som
jeg ikke kunde modstaa. Adin Sans for Natur
videnskaberne var vaagnet saa stærkt, at Holtens
Forelæsninger, Schiødtes Lærdom og Foredragene
14*