218 / 228
2 0 9
„Hvad behager?“ spurgte han og holdt atter
Haanden for Øret.
Da jeg som Ordensdux senere tog Bogen
op for at lægge den i Kathederskuffen, faldt
mit øje paa nogle Linier, skrevne med Møllers
sirlige Haand. Der stod: „Skolen er for Livet;
men mit Liv er for Skolen“ .
Det gøs i mig, da jeg læste disse Ord, og
for første Gang gik det op for mig, hvor tungt
og trælsomt et saadant Liv maatte være. Fra
nu af forstod jeg Møller bedre og tilgav ham
lettere.
„Græske Berg“ eller „gridske Berg“, som
han ogsaa kaldtes paa Grund af sin Voldsom
hed, var en fuldstændig Modsætning til Møller.
Høj og svær, usoigneret af Ydre, og med et
vist studentikost Væsen, var han lige saa frygtet,
som Møller var hadet. Det er en Selvfølge, at
Disciple i øverste Klasse, der staa paa Spring
til at blive Studenter, bør behandles anderledes
end fjortenaars Skoledrenge; men hertil tog
Berg aldeles intet Hensyn. Hans Næver sad,
for at bruge et populært Udtryk, meget løst
paa Skaftet, og naar han kom i Affekt, var han
ikke bange for at bruge dem mod Primanere,
der glædede sig ved en stærk fremspirende
Knebelsbart. Navnlig var „T iro“ Genstand for
hans særlige Opmærksomhed; men her viste
V. Bergsøe: Krigen og Koleraen.
14