21 / 188
14
Af omegnens præster mindes jeg
Jens Lind
i Vejrum
og
Adser Blume
i Ølby, som min fader beundrede me
get. Senere har jeg også lært at skatte ham for hans
gode prædikensamlings skyld. Han var fader til den
senere bekendte præst
P. E. Blume.
Med fader gik jeg ofte til Holstebro og var ret stolt
af det, når jeg kunde springe over en grøft på heden.
Men mine fleste minder hører hjemmet til. Moder var
en stille, from og huslig dygtig kvinde. Som barn fra
et præstehjem i Gislev på Fyen, hvor hendes fader,
den dygtige og ansete konsistorialråd J.
H. Colding
*)
var præst, var hun vel kendt med al huslig syssel,
hvad der kom hende til gode i den fattige vestjyske
præstegård. Brød bagte hun selv i en med lyng hedet
ovn; lys støbte hun i en maskine. Til sin søster
Ulrikke
Trolle
på Fyen skriver hun om en tønde brændeaske
til vask, da vi ikke kendte den luxus at have brænde.
Vesterhavet var også egnens eneste skov. Hun har vel
med sit ikke stærke helbred lidt under det barske klima
i den brøstfældige gamle præstegård. Havgusen nåede
op til os, og vi børn kunde lege skjul i den tætte tåge.
Så måtte hun også være noget for sognefolkene, som
hun iøvrigt roser som gode og brave mennesker. Efter
egnens skik præsiderede hun ved gilderne, rettede an
og skar for. Hun havde megen åndsdannelse og havde
en tid været i skole i Kristiansfeld. Men efter 6 års
forløb svigtede kræfterne hende, og hun døde af bryst
sygdom den 7de Marts 1844. Ved moders dødsleje bad
fader en bøn, som jeg jo ikke forstod, men hvis ind
hold jeg aner. Således stod han nu ene med mig og
en datter på et år; thi min ældste søster
Amalie
var
død af tyfus kort før.
*) Om ham se Rørdam khist. saml. 4, III, 631 f.