EnGammelPræstsLivserindringer

Onkel var en praktisk mand, som selv gav tegning

til den ny præstegård. Jeg beklager, at en gammel

indskrift paa en bjælke over indgangsdøren ikke blev

bevaret for den ny bygning. Han var også landmand

og drev selv avlingen; siddende i sin sofa gav han sin

avlskarl ordre om alt. En ung nabopræst, som ikke

forstod den kunst, gav han anvisning til hele ager

bruget, hvorfor denne altid var ham meget taknem

melig. Skønt vi boede i en stor by, levede vi derfor helt

lanclligt; vi kærnede selv smør, lavede oste, bryggede

øl og forarbejdede selv alt linnedtøj.

Onkel selv opholdt sig næsten altid i sit studere

værelse. Det meste af dagen tilbragte han siddende i

sin sofa med sin merskumspibe i munden og et Ny

Testamente liggende ved sin side, tænkende på sine

prædikener. En stor dåse snustobak stod altid ved siden

af Varinasknasteren;*) alt det passede jeg for ham.

Som præst har han været barn af sin tid, der ikke

kendte til vor tids travle menighedsarbejde. Men han

var et godt hoved. Som ung havde han været adjunkt

på Herlufsholm og lærer for sine halvsøskende. Fra

disse virksomheder havde han taget med sig en stor

interesse for skolevæsenet, som både gjorde ham til en

anset provst i Jylland og til en reformator af Odense

bys offentlige skolevæsen. Som præst var han ellers

mest respekteret for sin ubestikkelige retsindighed, og

han var ligesom sin fader ikke bange for at bruge sin

myndighed. Da han hørte, at en mand i sognet levede

som ruffer, stævnede han ham til sig, og siddende som

altid i sin sofa gav han fyren, der stod op indenfor

døren, en sådan overhaling med »din liderlige knægt«

*) En vidjekurv, hvori Vnrinastobakken blev forsendt.

Udg.