EnGammelPræstsLivserindringer

tæppe og hørte H. C. Andersens eventyr, hvorefter han

trakterede os med en sukkerkage, som dog interesse

rede os mere end eventyrene. Efter nogen tids skole

gang her blev jeg taget ud af skolen til privatunder

visning sammen med fætrene og

Nikolaj Gad,

en søn

af biskoppen. I dennes hjem nød jeg nogen gæstfrihed,

og det gamle St. Giaras kloster interesserede det mig

at færdes i. Det ligger højtideligt stille, med have ned

til åen, omgiven af en høj mur. Vor lærer var cand.

theol.

August Fog,

som tidligere i Jylland havde været

huslærer hos onkel. Han var en god mand og en sam

vittighedsfuld lærer. Hans fætter biskop Fog sagde

om ham, at han var det reneste menneske, han kendte.

Han opholdt sig mest på sit værelse, i fritiden syssel

sat med sprogstudier, sløjd eller blomsterdyrkning.

Senere traf jeg ham i København, hvor han blev vice-

inspektør ved en kommuneskole. Ham skylder jeg me

gen Tak. Da denne undervisning ophørte, blev jeg sat

i katedralskolen. Det skadede mig her, at der var flere

fag, som jeg ikke havde lært; jeg måtte derfor være

oversidder i en mellemklasse, hvad der i andre hen

seender gavnede mig, så at jeg blev meget dygtig i

sprogene. For de vordende teologer vilde det være et

uerstatteligt tab, hvis man ikke lærte Græsk i skolen.

Man erindre også, at Grækerne er blevet verdens lære

mestre så at sige i alle videnskaber, i kunst, i filosofi,

i poesi, i veltalenhed. Man mødes ikke med den hele

folkeånd i dens liv og kraft ved kun at møde den i

oversættelsers afblegede skikkelse. Vore lærere i de

klassiske sprog var

Silfverberg

og rektor

Henrichsen.

Den første forstod ypperligt at terpe grammatiken med

os, vi måtte lære alt nøjagtigt udenad. Han var en

streng lærer, ofte for slem til at slå; men han var per

sonligt en god og retsindig mand. Som skolens inspek