31 / 188
24
sange, og sønnen
Peter Colding
havde efter ham arvet
noget digtertalent; i »Folkets Nisse« findes ikke få rim-
breve fra ham. I fællesskab med ham dannede nogle
af os en lille poetisk klub. Det var jo ret naivt, men
dog udviklende for os unge. I tysk havde vi
Taaffe,
en
dygtig og retskaffen mand. Fransklærer var den lærde
lexikograf, professor
Sick,
en underlig distrait og
upraktisk mand, men hjertensgod og fortræffelig for
dem, der selv vilde arbejde med. Hele klassen kunde
krybe under bordene og spille bange for en bi, som en
skælm havde ført med, og han kunde ikke få os op
igen. Yi kunde time efter time komme op til katedret
med krokodillegråd, fordi »lektien var så svær«, og
hver gang gentog han: »Yil I pille af, vil I pille af!«
Utrolige sådanne løjer drev man med ham; han skulde
vel hellere have været Universitetslærer. Da jeg havde
lært den franske grammatik godt hos Fog, blev jeg
hans yndling; jeg blev også ret flink i hans fag og fik
ug til artium. I en mellemklasse havde vi den lærde,
senere professor
Caspar Paludan-Miiller
i historie. Skønt
han var meget døv, kunde dog ingen snyde ham, hvilket
undrede os højligt. Senere fik vi
Vogelsang,
en velvil
lig og god mand. I naturhistorie havde vi
Vincens
Strøm.
Han var en meget dygtig mand, men altfor
streng. Hans interesse for insektsamlinger vakte også
min interesse for disse, hvilket skaffede mig megen
glæde. Han var også digter og skrev sangene til sko
lens skovture. Han og Faber stredes her om rangen
som den dygtigste røverkaptain og soldateranfører.
Matematiklærer var
Hannibal Kragh.
Han var en stille,
noget tør, men god mand. Da jeg ikke havde lært
matematik hos Fog, nåede jeg først i det sidste år
med besvær og megen tidsspilde at kunne løse de ma
tematiske opgaver.