EnGammelPræstsLivserindringer

KRIGENS TID OG FØLGENDE ÅR

Jeg har hidtil væsentlig dvælet ved tiden før 1848.

Med dette år oprandt jo en ny tid, som ændrede hele

folkets liv og tankesæt. Sindene løftes af en mægtig

åndelig bølge i kærlighed til den nationale sag. Det

troløse oprør og vor sydlige nabos overfald fyldte store

og små med en harme, som vakte en ædel begejstring.

Den nulevende slægt fatter ikke den begejstring, som

i hine uforglemmelige dage forenede alle stænder til

eet i en guldalder, hvor vi ikke kendte »højre fra ven

stre«. Landet genlød af »dengang jeg drog afsted«. Ved

alle sammenkomster lød disse jublende toner sammen

med alle vore andre skønne nationalsange. Og den

skandinaviske tanke fik med det samme et mægtigt

opsving. Hvilken begejstring ombølgede ikke kongen,

når det lød: »Vel mødt igen, kong Frederik! ved

hæren!« Og hvilken begejstring vakte ikke vore tapre

Jenser! Skulde en bataillon komme igennem byen,

kunde skolen få fri den eftermiddag for at gå den

imøde og bære geværerne for soldaterne under jub

lende hurra-råb. Om »herregårdsskytterne« dannede

vi os eventyrlige forestillinger. Og »Holmens faste stok«

satte vi alle vor lid til. Navnlig beundrede vi

Steen

Bille,

om hvem vi sang:

Tyskerne så gerne vilde

gæste Als, da svarte Bille:

vær så god, gener Dem ej,

men husk på, her ligger jeg,

og i vandet, tro De mig,

svømmer om den danske haj.