33 / 188
26
mand; hans moder, født
Schouboe,
var en begavet og
filosofisk interesseret kvinde, som gerne vilde tale med
os om alvorlige emner.
Hvad ellers livet i Odense angår, så har året 1848
sat et bestemt skel imellem tiden før og efter. Før dette
år levede man et jævnt, roligt borgerliv her. Vi om
gikkes kun få familier: Møller
Krag
i Munke mølle,
politimester
de Klauman
og vor slægtning prokurator
Søren Hansen.
Den sidste ejede gården på hjørnet af
Albani torv og Albanigade; det var ret ejendommeligt
at se alle gange i dette hus tæt besat med malerier.
Han selv var borgerskabets digter. Så var der rådmand
og købmand
Urban Hansen,
en type på en solid og af
alle anset borger. Han var en god ven af onkel, som
satte megen pris på ham som en ubestikkelig hæderlig
mand og en besindig og klog rådgiver. Af og til kom
vi sammen med
Landkildes
i Ejby mølle og med pro
prietær
Luders
på Blangstedgård. En gang om året
kørte vi til Ørbæklunde, da onkel var lavværge for sin
slægtning, fru
Laurence Lange.
Den smukke gamle
herregård med det høje tårn gemmer mange minder.
Derfra besøgte vi altid vor familie på det nærliggende
Lykkesholm,
Lindegaards.
Det var en naturskøn egn,
et ægte fyensk landskab. De havde her mange histo
rier om
H. C. Andersen,
som var en velset gæst der og
ikke kunde undgå de unge damers drillerier. Han tænkte
en dag på at hævne sig og spurgte den gamle etatsråd-
inde, om det gik an, at han gemte sig under deres seng
for at forskrække dem; det frarådede hun ham dog.
Odense by var meget interessant at færdes i på
grund af sine ærværdige fortidsminder. Der var den
store såkaldte provstegård, dengang kaserne. Der var
Frue kirke med kong Hans’ vidunderlige udskårne al
tertavle, der nu findes i St. Knud. Dr.
Viborg
har leve