EnGammelPræstsLivserindringer

Det gjorde et stærkt indtryk at høre om Kristian VIII,

som sprang i luften. Og 6te Juli-dagen blev uforglem

melig. Jeg så med bæven det første lange vogntog

komme med sårede, som, trætte og lidende af den lange

kørsel, lå på halm i bunden af vognene. Men

Olaf

Ryes

navn var på alles læber, og »at gå til Ryes bri

gade« var en soldats skønneste lod den dag. Jeg ved

ingen, der har skildret udfaldet fra Frederils med så

glødende farver som

Fr. Hammerich,

der da var felt

præst. Flere år derefter hørte jeg ham tale en dejlig

sommermorgen om den samme begivenhed med samme

begejstring ved afsløringen af mindesmærket på Garni

sons kirkegård. Da der kom svenske soldater igennem

Odense, blev de modtaget med jubel. Jeg så en kon

stabel holde vagt ved en kanon og en pige komme ud

med en tallerken smørrebrød; men da den tarveligt

vante mand så det lækre fyenske sigtebrød, sagde han:

»Tacker! spiser icke smør på kake!« I præstegården

havde vi ofte stor indkvartering i den rummelige lade.

Det interesserede mig at kunne færdes iblandt solda

terne og blive vidne til deres færd i fritiden, hvor de

kunde lege som børn og fortælle historier. Kun syntes

vi mindre godt om Sjællændernes af og til for vilde

lystighed, især Københavnernes. Jyderne var de sin

digste og roligste. De gjorde hinanden mange små-

tjenester, som at barbere eller klippe hverandre, hvil

ket sidste de gjorde ved at sætte en rund jydepotte på

hovedet og klippe rundt efter randen af den. En høj

Vendelbo med et melankolsk udtryk så jeg ofte spille

kort, og han vandt som oftest. Når han så havde tjent

sig en specie, syede han den ind i ryggen af sin bajs-

trøje, der således tjente ham både som sparekasse og

som brynje. Men han fik ingen glæde deraf. Den dag,

han rejste, græd han og sagde, at han havde haft del