EnGammelPræstsLivserindringer

i Svendborg, besøgte os nogle gange, og jeg blev ham

taknemmelig for hans venlighed imod mig. En noget

videre horisont havde åbnet sig for mig, da jeg fra

mit 12te år fik lov til at besøge min faders slægtning

i Århus, konsistorialråd

Kragerop,

som var gift med

min faster. Han var en teologisk interesseret mand,

men skrøbelig, da han som præst i Kolding havde på

draget sig en svaghed ved overanstrengelse under bom

bardementet. Han havde endnu en bog, hvori tyskerne

havde skudt en kugle. Hans ældste søn

Frederik Kra

gerop

studerede teologi og var flink. Når han senere

som kandidat prædikede i Frue kirke, var der fuldt

hus, hvilket ellers ikke var tilfældet. Kragerops kære

ste omgangskres var biskop

Brammers,

der var såre

elskværdige mennesker. Her lærte jeg også at kende

prokurator J.

C. Hee,

hørende til den bekendte store

præstesiægt, der kan føres lige op til reformationen;

han var beslægtet med os, idet hans hustru var min

kusine.

Var det besværligt at rejse med diligencer og med

de små dampskibe, så var nydelsen desto større i den

ved den store bugt liggende by, hvor man havde den

mest storslåede udsigt fra Risbakker over til Mols og

mod syd ned imod Marselisborg skove.

Mod København droges derimod tankerne, når vi i

sommerferien fik besøg af onkel

S. H. Paulli,

kapel

mesteren, som var gift med en halvsøster til tante.

Han var den elskværdigste mand, jeg endnu havde

kendt, livlig og dannet. Da jeg senere kom til Køben

havn, så jeg på spadsereture på volden den origi

nale jøde

Loria,

der var bekendt for sine vittigheder.

Han sad tit på en bænk og efterlignede fuglenes sang.

Onkel Paulli aflurede ham en dag kunsten, da Loria

havde glemt sit instrument, et løgblad, på bænken, og