EnGammelPræstsLivserindringer

hvor hans glødende veltalenhed vel nåede sit højde

punkt. Han holdt også nogle små rækker foredrag for

dannede tilhørere af begge køn. Da der nu også kom

kvinder for at høre ham, gjorde han disse forelæsnin

ger mere populære. Det følgende semester sprang han

lige til nutiden og tog fat på

Søren Kierkegaard,

hvis

discipel han vel må kaldes. Han var derfor en mod

stander af

Martensen,

som han mente ikke skelnede

nok imellem tro og viden. Men han kunde nu ikke

undgå også at tage hensyn til

Grundtvig

og kastede sig

derfor med ihærdighed over studiet af ham. »Jeg har

mangen gang,« sagde han. »i fortvivlelse kastet hans

bøger hen ad gulvet, fordi jeg ikke forstod hans tan

ker; men jeg har aldrig undladt at tage dem op igen!«

Herved blev han ret stærkt påvirket af Grundtvigs ånd.

Jeg må tilstå, at jeg ikke har forstået meget af »Grund

ideernes logik«. Dog føler jeg mig altid i gæld til ham

for hele den påvirkning, vi modtog af ham. — Mit ind

tryk af det filosofiske kursus var det, at det solideste

grundlag, der kan gives de unge, er en oversigt over

filosofiens historie. Det burde altid gives. I følelsen

af det nyttige heri hørte jeg også et par semestre

H. Brøchner,

da han gav os en klar oversigt over den

græske filosofi. Denne forelæsning var uberørt af hans

teologiske meninger. Han var noget tør og havde meget

få tilhørere, men han gjorde indtryk af at være en

sandhedskærlig natur.

Efter filosofikum var jeg dog glad ved udelukkende

at kunne studere teologi. Kun forbandt jeg hermed

fremdeles studiet af de semitiske sprog, som jeg anså

for nyttigt for bibelstudiet. Foruden arabisk læste jeg

noget aramæisk hos

Skat Rørdam,

som holdt forelæs

ninger herover, og lidt syrisk og ætiopisk. Det sidste

lærte jeg af

Alexander Weihe,

en sær mand, hvis glim