46 / 188
39
Endelig lærte jeg nu at kende familien
Groot,
til
hvilken min tante, dr.
Coldings
hustru hørte. Grosserer
Peter Jensen Groot
var tømmerhandler og beboede en
lejlighed i en gammel gård på Kristianshavn, hvor
store væggemalerier vidnede om fortids velstand. Så
ledes kunde jeg ikke føle mig ensom i den store stad,
og spørgsmålet om, hvor jeg skulde bo, blev løst på
en for mig yderst fordelagtig måde, idet min fætter,
den førnævnte
Frederik Kragerop,
som nu var alum-
nus på Borchs kollegium, tilbød mig at bo hos sig som
»gris«. Derved kom jeg strax ind i en kres af dygtige
unge studerende, hvilket var meget udviklende for mig.
F. Kragerop var en flittig og interesseret teolog. Trods
en skrøbelig helbred studerede han i al sin fritid. Bl. a.
har han skrevet en afhandling i Steenstrups måneds
skrift om Flagellanteme. I 1860 blev han kateket i
Næstved. Trods sit skolearbejde udarbejdede han en
licentiat-afhandling om
A. B. Carlstadt.
Jeg tror, det
var et dygtigt arbejde, men da Jagers udførlige værk
kort før var udkommet, har han vel ikke kunnet yde
noget nyt, og afhandlingen blev ikke antagen. Da den
kom tilbage, kastede han den i kakkelovnen, men hans
hustru reddede den. Han døde 1881 som præst for Søn
dre sogn i Viborg. Biskop
Swanes
tale over ham er
trykt.
Af de andre alumner mindes jeg med taknemme
lighed
Otto Kalkar,
teologen og sprogmanden, en vel
villig og trofast ven. Fremdeles
Skat Rørdam,
som
nylig var kommen hjem fra England og nu skrev på
sin syriske doktordisputats. I »teologisk samfund«,
som på den tid blev stiftet, kom han til at spille en
hovedrolle. Så var der
Assens, Tuxen, Stockholmy
Brunnemann, Gabriel Heiberg, N. T. Krarup, Krogh,
Lindelof
o. fl.