![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0047.jpg)
40
Et ikke mindre kært tilflugtssted var studenterfor
eningen i Boldhusgade. Der lærte jeg at kende
Valde
mar Schmidt,
assyriologen og ægyptologen. Vi brugte
allerede dengang den velvillige og begavede mand som
et levende lexikon. Her traf jeg igen sammen med
min skolekammerat,
Fr. Krarup,
en dygtig historiker
allerede fra skolen af. Vi to deltog ofte i lørdagssol
dene, hvor vi holdt begejstrede skandinaviske taler.
Efter soldet kunde vi ret på barnlig vis gå gåsegang
hjem, gå rundt om vægteren og alle tage huen af for
ham. Her blev jeg også gode venner med
Ludvig Grove-
Rasmussen.
Vi læste arabisk sammen hos
A. F. van
Mehren,
men han interesserede sig mere for historiske
studier. Han forsikrede, at han hverken vilde være
præst eller ægtemand. Engang senere skrev han til
mig: »Hvor blev principeme?«
Efter de ældres råd læste jeg først Ny Testamente
kursorisk på græsk og Gamle Testamente på dansk. Vi
måtte bruge Lindbergs i det hele fortrinlige oversæt
telse, da den autoriserede endnu ikke var revideret.
Kurtz’s kirkehistorie begyndte man også på. Forelæs
ningerne over arabisk hos v. Mehren formede sig som
hyggelige timer i professorens hjem ved Vestervold.
Jeg havde meget udbytte deraf og fortsatte dermed i
3 år. Men hovedopgaven i rusåret var jo filosofikum.
F. C. Sibbern
læste over psykologi og logik. Han var
stadigt den livlige og for sine fag interesserede mand;
men han tilhørte allerede tildels en svunden tid, og
hans lærebøger var for tunge. Dog kunde man få
examen, når man kunde hans indviklede definition af
»livet« uden ad. En kandidat opramsede et stykke af
Balles lærebog, hvilket ganske konfunderede den gamle,
der sagde: »Ja, ja, det er jo meget rigtigt, men det var
jo ikke det, jeg spurgte om!« I det hele drev adskillige