111
.
STUDENTER-ÅRENE
1857—1863.
Da jeg stod på Københavns banegård, fyldtes jeg
af en underlig anelse, som om en stemme sagde: Her
skal du blive!
Den første, der tog imod mig, var min faster
Niko-
line Gram,
hvis mand var død få måneder før som
anden kapellan ved Holmens kirke. Han havde været
en vel begavet mand, hvad også hans versificerede
»Efterklang af søndagsevangelierne«, 1849, viser. Han
var medlem af den grundlovgivende rigsdag. Nu sad
hans enke med en meget lille pension og fire sønner
i skole. Men i hendes høje alderdom måtte hun sige:
»Hidtil har Herren hjulpet.«
Et andet tilholdssted fik jeg i den førnævnte familie
Paulli.
At færdes i dette hjem var også af den grund
udviklende for en ung student fra provinsen, at jeg
der traf sammen med betydelige personligheder. Bl. a.
lærte jeg der at kende vor slægtning billedhugger
Saa-
bye, Bournonvilles
og hofjuveler
Michelsen,
hvis hustru
hørte til vor slægt
Lange
fra Ørbæklunde.
Til min glæde genså jeg også nu stiftsprovst
Svitzers
datter, gift med nuværende generallieutenant
J. Z.
Schroll.
Det var mig så hjemligt at komme til disse
elskelige mennesker.