EnGammelPræstsLivserindringer

Han gav os overhovedel teologi og ikke blot filologi.

Desværre kunde han ikke bekvemme sig til at udgive

nogen forelæsning. Men hans livs hovedværk blev vel

det arbejde, han gjorde ved revisionen af Gamle Testa

mente, så at vi endelig i 1871 fik en tidssvarende, på

lidelig og brugelig oversættelse. Han har vel sat sit liv

til på dette arbejde. Hermansen var også personligt en

interessant skikkelse. Han var en elskværdig hjælper

for alle, der søgte ham, og hans tørre jyske lune gjorde

ham til en meget underholdende mand. Han var i

mange år ugift, og der verserede mange anekdoter om

hans liv i den tid, som dog alle udsprang af studen

ternes beundring af hans lærdom, der kunde gøre ham

distrait. Det morede os, da han var blevet gift, at se

ham med flipper i stedet for det gamle stive halsbind.

Skønt han aldrig ellers læste over andet end Gamle

Testamente, ansås han dog for selvskreven til at læse

over Hebræerbrevet; hans forelæsning herover gik i

arv imellem studenterne. Kun den forstår også Ny

Testamente i alle enkeltheder, som tillige forstår Gamle

Testamente og det indbyrdes forhold imellem disse.

Om den nyere tyske bibelkritik sagde han på sine

gamle dage, at til den forholdt han sig »nærmest kri

tisk«. Skulde han nu tage den op til behandling, måtte

han helt omarbejde sin indledning, og dette vilde han

nu overlade til sine eftermænd.

I etik havde vi J.

A. Bornemann.

Han var en nobel

og interesseret videnskabsmand, men han havde væn

net sig til at tænke og udtrykke sig i sådanne sætnings

bygninger, at hans tilhørere i årenes løb gjorde ind

vending imod ham som docent. Jeg fandt dog, at man

kunde lære meget af ham, og jeg hørte hans fleste fore-

den tid udkom

Wuttkes

etik, som jeg læste

med stort udbytte. Jeg ved ikke, om det skyldtes den,