EnGammelPræstsLivserindringer

58 / 188

49
endskønt hun også viste interesse for vor skole ved
hvert år at skænke den et juletræ. Den var oprettet
af en kres af unge studerende, som vilde hjælpe fattige
horn fra asylerne til en skole, hvor der bedre end i de
store kommuneskoler kunde bygges videre på den i
asylerne lagte grund. Disse lærere tilbød i betragtning
af øjemedet at undervise gratis, og det er mange stu­
derende, som i tidens løb har støttet skolen på den
måde. Således P. Rørdam, Glahn, P. Kierkegaard, Th.
Fenger, P. O. Boisen, A. Meinert. I min tid traf jeg
brødrene Skau fra Sønderjylland, Morten Eskesen,
Niels Lindberg og frøken Marie Meinert. At have gjort
den sidstnævntes bekendtskab hører til mine bedste
minder. Hun er en ualmindelig begavet kvinde, lærd i
de nordiske sprog, i angelsachsisk og engelsk og vel be­
vandret i historie. Hendes undervisning var livlig og
dygtig* Altid fandt jeg hende levende interesseret i ti­
dens åndelige rørelser, altid begejstret for fædrelan­
dets sag. I mere end 50 år har hun arbejdet utrætteligt
også i denne skole, og kun hendes ualmindelige beske­
denhed har gjort, at hendes navn næppe er kendt så­
ledes, som det burde være. Af lærere, som kom til i
^ nævne de senere så kendte Harald
Høffding, Chr. Sorterup, Carl Wied, Fr. Krarup og
• ith. En dame-komite førte tilsyn med skolen;
ens formand, enkedronningens kammerfrøken Rosen,
vedb ev i mange år at være et virksomt medlem af be­
styrelsen. løvrigt bestod bestyrelsen af pastor P. O.
oisen professor Fr. Hammerich og brygger Westberg.
Den sidste afløstes senere af højskoleforstander Grove.
kimTY011V/ rbes.tyrer af enkedronningens asylskole,
f6 iUn. ° S m hesøSe os; men det var en sand
or børnene, når denne børneven satte sig på en
s {ammel og samlede dem om sig for at synge med dem.
R. Volfs Livserindringer.