64 / 188
55
har jeg senere som aftægtsmand hos sin søn hørt sige
så vemodigt: »Ja, da war a mand.« Også Sir skole er
nu hygget om. Tilsidst kender vort sted hernede os
ikke mere.
En dag rejste fader og jeg over Struer til Lemvig.
Derfra besøgte vi en mand, som boede lige ved Bov
bjerg. Man levede flot her, fordi beboerne skaffede sig
fine sager ved strandingsauktioner; men jeg fandt det
dog uhyggeligt at se de mange skibsgallioner som pry
delser i haverne. Over Bovbjerg sprøjtede havets skum
langt ind over landet. En kunstner, som vilde male
havet i oprør og havde ventet flere dage på at se dette
syn, kom en dag dyngvåd hjem, fordi havet pludselig
var kommet i bevægelse. Vi besøgte også den gæstfri
etatsråd
Tang
på Nørre Vosborg; både den ærværdige
gamle borg med have og Tangs betydelige samlinger
var meget interessante. Ejendommeligt fandt jeg også
det store Ulfborg marked. Mine landsmænd er fødte
handelsgenier. Fra gammel tid af har jyderne drevet
en betydelig kreaturhandel langs kysten ned til Hol
sten. Endnu i min barndom var den meste småmønt
derfor endnu »lybske skillinger«, og faders offerpenge
bestod næsten udelukkende af dem.
På hjemvejen besøgte jeg biskop
Laub
i Viborg. Jeg
fandt den elskværdige og gæstfri mand uforandret, altid
interesseret i at tale med os unge om teologiske emner,
venlig og hyggelig. Det morede ham at vække os om
morgenen, ledsaget af sine store hunde, der kom og
satte forpoterne op på sengekanten for at sige god
morgen. Hans datter
Louise
var i 1859 under studenter
sangforeningens tur til Himmelbjerget blevet forlovet
med studenten
Georg Schepelern.
Han havde først stu
deret jura, men slog om og blev teolog. Han havde en
sjælden sangstemme, og han syntes at passe godt ind