65 / 188
56
i det Laub’ske hus, da han var en åndelig interesseret
mand, og Laub satte megen pris på denne svigersøn.
Da jeg kom tilbage til København, varede det en
stund, inden jeg igen fik arbejde nok. En velvillig
grosserer tilbød mig arbejde på sit kontor. Men henad
efteråret kom jeg igang igen med informationer. Det
var mig en stor glæde igen at flytte ind på Borchs
kollegium, hvor jeg snart kom til at bo i samme lejlig
hed, nr. 6, hvor jeg havde boet som gris.
Ad. Steen
havde ridset sit navn i en rude der. Her var godt at bo
i enhver henseende. Inspektør var den elskværdige
Vilh. Schousboe.
Så var der
H. W. Teisen
og
E. F.
Koch.
Den sidste blev dr. phil. ved en afhandling om
Ole Borch, som opponens dog fandt vel lyrisk, da han
lod skræpperne i kollegiets have overgro Herkules. End
videre boede her
Ludvig Wimmer, Kiærskou
og
Gem-
zøe.
Senere flyttede
Chr. Holbek
herind fra Regensen.
Han havde i en årrække været landmand, da hans øjne
var stærkt angrebet, og endnu på Regensen måtte vi
andre ofte læse højt for ham. Fra den tid kom jeg til
at stå i et varigt venskabsforhold til denne sympateti
ske mand. Det samme var tilfældet over for den yngste
af alumnerne, P.
Madsen,
som endnu kun var student.
Man undredes derfor over, at han allerede fik plads
her; men gåden opklaredes for mig, da F.
C. Sibbern
den dag, da jeg kom op for at takke ham for udnæv
nelsen til alumnus, og nævnede Madsens navn, svarede
med et fornøjet smil: »Ja, det var nu noget af det for
trinligste, vi har haft til filosofikum i mange år!« Han
sad altid mellem stabler af bøger, og han vilde ikke
selv gå op til examen, før han havde manuduceret an
dre i alle fagene, for »så må man vel selv kunne tage
examen.« Et vidunder var
Ludvig Wagner
med ug i
alle fag til artium. Han var en sjælden ædel og trofast