66 / 188
57
natur, og hans fortjenester som feltpræst er vel kendte.
Også
Jens Pciludan-Miiller
boede her en kort tid. I 1864
kom
Andreas Winding, Chr. Krarup, H. P. Holst, Jacobi
og
Ernst Schebel.
Vi findes samlede på det gode foto
grafi af alumnerne i dette år.*) Det var et godt og
hyggeligt samliv, her levedes, og her var fred og ro til
at studere. Kun kunde jeg have ønsket, at jeg havde
haft lidt mere at leve af, så at jeg ikke havde behøvet
at anvende det meste af dagen på informationer. Men i
en anden henseende havde jeg kun grund til at være
taknemmelig for den rige glæde, dette arbejde bragte
mig. Af de ældre alumner var
Skat Rørdam
i 1861 ble
vet dr. phil. for en på latin skrevet afhandling. Det var
et meget lærd arbejde, og disputatsen var den sidste,
der blev holdt på latin. Professor v. Mehren søgte vel
at reducere arbejdet til noget mindre betydningsfuldt,
men doctoranden hævdede sig med dygtighed og viste
sig tillige som en dygtig latinist. Også Rørdam måtte
leve af undervisning; han var nu den mest søgte manu
duktør, og han gik frem med stor grundighed. Således
anvendte han en måned til hver dag at gennemgå dog
matiker på biblioteket.
Han overtog senere stillingen som forstander for
missionsskolen og kom således til at bo på Fasangår
den. Han tilbød mig nogle timer der, og det var mig
en glæde at arbejde med disse alvorlige unge mænd,
af hvilke senere P.
Andersen,
grundlæggeren af »Si
loam« i Indien, blev min medhjælper som klokker ved
St. Stefans kirke.
Der er to mænd, jeg skylder tak for bistand i disse
ar. Den ene var overlærer C. P.
J. Krebs,
som skaffede
mig manuducender i hebraisk. Ved ham fik jeg også
*) Billedet er efter faders død skænket til Borehs kollegium.
Udg.