EnGammelPræstsLivserindringer

timen. Det var et gammeldags institut i Gothersgade.

I den første time lå der et spanskrør foran mig. Da jeg

frygtede for at optræde fejl over for de store piger, lod

jeg, som om jeg ikke så det og overvejede stillingen til

næste gang. Da det lå der igen, siger jeg: »Behøver vi

dette instrument?« »Nej.« »Lad os så sige det til fruen!«

Da så to piger overrakte hende det med den besked, så

vi det ikke mere. Men børnene må have været vante

til den konfekt; thi i stuen ved siden af så jeg fruen

sidde på en skammel med alle børnene omkring sig på

skamler, og engang imellem langede hun en ud med

sit spanskrør, uden at man tog videre notits deraf.

Forresten gik alt ulasteligt til her. I frøken

Jessens

pigeinstitut fik jeg også timer i dansk. I den anledning

gennemgik jeg N. M. Petersens fortrinlige literatur-

historie og gjorde et udtog deraf, som jeg lod trykke

for at være fri for at diktere eleverne det. Da vi ikke

lærte oldnordisk i skolen, fandt jeg det nødvendigt som

lærer i dansk at tage timer deri. Min lærer var den

udmærkede arkivar

Secher,

en flittig og lærd mand;

han var en varm fædrelandsven og en ydmyg troende

kristen. Et særlig behageligt hverv fik jeg som religi

onslærer i frøken

Bøttgers

institut i Pilestræde. Til

denne skole havde min slægt været knyttet i en år

række. Den nuværende lærer, cand.

F. V. Christensen,

var gift med en slægtning,

Johanne Wolf.

Da han i

1863 blev kateket i Rønne, arvede jeg hans religions-

timei her. Det var et lærerigt arbejde, da hver uge be-

gyndte med, at religionslæreren holdt en kort prædiken

over den foregående søndags evangelium. Da min fader

just gik ledig, kom jeg på den tanke at oprette en

forberedelsesskole for drenge på Nørrebro, hvor vi

kunde samarbejde. Jeg gav en snedker en tegning til

horde og bænke og lejede en lille lejlighed på Nørre-