58
timer hos grosserer
Suhr
på Gammel Torv og hos over
postmester greve
Danneskjold-Samsøe,
hvis søn jeg
forberedte i religion til artium. Den anden var stifts
provst J.
H. V. Paulli,
som skaffede mig et kært ar
bejde med at læse religion privat med enkelte af hans
konfirmander. Blandt familier, hvor jeg havde private
timer, mindes jeg især overretsprokurator
Berggreens.
Hustruen var altid sengeliggende, men en sjælden
from kvinde, som jeg kom til at sætte megen pris på.
Så var der kammerråd
Christensens
i Landemærket,
hvis datter
Christine,
senere gift med departementschef
C.
E. Th. Hansen,
var en ualmindelig begavet og elsk
værdig elev. Også i en privat-undervisning fik jeg ti
mer, hos frøken
Pontoppidan
i porcelænsfabriken. Me
dens der har været drevet meget uvæsen med uf
01
svar
lig privatundervisning, blev den her drevet med indsigt
og dygtighed. Jeg kom derved til at sætte pris på en
sådan mindre privatskole og udgav i den anledning en
lille piece, »Breve til en veninde«, om denne måde at
arbejde på. Mine kære timer i »Pigeasylskolen« beholdt
jeg. Da jeg som ovenfor nævnt afløste
Niels Lindberg
som lærer i religion, førte det til et blivende venskabs
forhold imellem os. Som redaktør af Dansk Kirke
tidende fandt man ham for stridbar; og det kan jo
være, at han havde sin faders evne som polemiker
uden at besidde dennes åndelige overlegenhed. Men
personligt var han en yderst elskværdig og godmodig
mand. Han arbejdede som sin fader med stor grun
dighed. I en sommerferie brugte han hver nat til at
gennemgå Luthers skrifter i et bestemt øjemed. Han
havde også efter sin fader arvet interesse for de semi
tiske sprog, men drev det kun til samler-aibejde.
Mine første religionstimer, som jeg fik betaling for,
fik jeg efter et avertissement. Der blev budt 20 sk. for