EnGammelPræstsLivserindringer

brogade. Der kom børn nok, men det var mig en van

skelighed, at jeg ikke kunde opgive mine andre timer

og leve af det ene arbejde alene. Jeg besluttede derfor

snart at opgive sagen, da en passende lejlighed til

bød sig.

Under alt mit arbejde fik jeg nu sjældnere tid til at

deltage i studenterlivet. Der var ellers stort røre iblandt

studenterne i anledning af, at der skulde opføres en

egen bygning; og meningerne var stærkt delte, om man

skulde vælge en plads i det ny kvarter bag Kongens

Nytorv, eller i Skindergade.

H. C. D. Müller

stred med

megen veltalenhed for det sidste, og fremtiden har vel

vist, at han havde ret. Desuagtet lod man sig bestikke

af den smukke beliggenhed i Gammelholms-kvarteret,

endskønt det ligger altfor langt fra universitetet. Den

17de April holdt vi den store flyttedag. Det fortrinlige

billede af denne flytning er jo vel kendt; hver figur er

mesterlig.

Chr. Richardis

poesi og

Hartmanns

toner

smeltede godt sammen ved denne indvielses-fest, og

H. N. Clausens

manende ord om overgangen fra den

patriarkalske tid til en mere realistisk tid passede godt

til øjeblikket. Det blev nu ikke muligt at trylle den

svundne tid tilbage, og kritik begyndte at afløse be

gejstring.

PASTORALSEMINARIET

Pastoralseminariet burde besøges af alle teologer.

Jeg deltog to gange i dets forelæsninger og øvelser og

har stadig haft udbytte deraf. Den første gang havde vi

I. H. Paulli

i homiletik. Han var en meget samvittig

hedsfuld mand, som med grundighed gennemgik hele

liturgien for os. Det var meget opbyggeligt at høre

ham hele vejen lægge sine egne personlige erfaringer