61 / 188
52
Biædel«
siger han »så har De ingen ting hørt!« Næste
søndag var jeg i Garnisons kirke, og der blev jeg strax
grebet af den indtrængende, klare og varme forkyn
delse. Biædel forenede med grundig teologisk lærdom
en ualmindelig veltalenhed, som greb hjerterne. Jeg
måtte her være glad ved blot at få en ståplads på trap
pen op til et pulpitur. Som prædikant og sjælesørger
har denne mand gjort et omfattende arbejde i Køben
havn og vakt kristelig interesse i store krese. Om ham
og P.
A. Fenger
på Kristianshavn samledes en flok
yngre teologer, som disse dygtige præsters nidkærhed
øvede en opdragende indflydelse på.
I 1857 var
B. J. Fog
kommet fra Nestelso til Holmens
kirke. Ude på landet havde han siddet og skrevet sin
disputats om »Cartesius, den nyere filosofis fader«.
Det forbavsede, at han havde skrevet den selvstændigt
tænkte bog uden at have andet til sin rådighed end de
bøger, han havde i sit eget bibliotek. Men Fog var en
selvstændig tænker. Det varede en stund, inden han
blev »opdaget«; men i årenes lob samledes om hans
prædikestol hovedstadens højeste intelligens. Han var
noget for alle, for Martensen som for den fattige Hol
mens mand. Når han lukkede sin mund op, forstum
mede selv fritænkernes indvendinger. Det var
Fr. Kra-
gerop,
der gjorde mig opmærksom på Fog, da han en
dag sagde til mig: »Du kan tro, han bliver Martensens
eftermand!« Han var konfirmeret af min slægtning,
professor
Niels Giessing Wolf
ved Helligåndskirken, og
da jeg traf sammen med ham hos min gamle lærer
August Fog,
kom jeg til at lære at kende ham per
sonligt og derved at skatte denne ædle mand desto
mere. En dag, da vi kørte sammen til en begravelse,
sagde han til Kragerop: »De skulde læse Jacobi!« Det
ord forklaredetmig meget hos Fog; thi han var i flere