59 / 188
Da han pludselig døde i 1862, fulgte hele skolen ham til
graven. I mindeblade om ham findes en lille mindetale,
som jeg holdt om ham på skolen. Hans søn, præsten
Harald Boisen
i Højerup,arvede hans kærlighed til sko
len. Bestyrerinde var frøken
Pauline Bagger,
en dygtig
og elskværdig kvinde, som jeg har sat megen pris pa.
Efter hendes død kom frøken
Bressendorff,
et valg, som
var særdeles lykkeligt for skolen. Da N. Lindbeig, som
havde religion i øverste klasse, ikke havde tid mere,
overtog jeg dette fag med ministeriets tilladelse af den
18de januar 1861. Skoledirektør
Holbech
havde anbe
falet mig dertil. Som lærer kom jeg også i departe
mentschef
A. C. Lindes
hus; hans datter
Gabriele
var
en meget taknemmelig elev. Jeg kom til at sætte pris
på Linde som en sjælden nobel, beskeden og rettæn
kende mand.
— Blandt minder fra kirkelivet i studentertiden kan
jeg omtale præsten
Joh. Nic. Lange
ved Abel Cathrines
stiftelse (død 1865), fader til filologen og digteren
Thor
Lange.
Han var en af de få præster, der ansås for at
være en discipel af
Søren Kierkegaard;
men ensidig var
denne dygtige og djærve prædikant derfor ikke. Ved
Frue kirke havde J.
H. V. Paulli
ved sin varme og dan
nede prædiken vundet mange tilhørere. C.
Rothe,
der
var kapellan, var en praktisk dygtig natur. Såvidt jeg
ved, var han den første siden
Balle,
som optog arbej
det med bibellæsninger. Ved Trinitatis kirke var der
V.
Nielsen
og
J. Nielsen.
Ved Helligånds kirke var Dr.
theol.
E. V. Kolthoff,
der trods sin lærdom ikke havde
mange tilhørere. Derimod kunde
J. S. Bloch Suhr,
dei
var mere æstetisk og let bevægelig, en tid samle mange.
Kateket var her C.
H. E. Schjerning,
meget bekendt
som filosofisk manuduktør, men upraktisk som prædi
kant. I Holmens kirke kunde
B. Munter
samle mange