32 / 188
Skolen begyndte Kl. 8 med morgensang; vi holdt så
middag Kl. 12—3 og gik igen i skole Kl. 3—5. Det var
en uhyre kærkommen lettelse, at vi i øverste klasse
havde fri to eftermiddage om ugen.
Af mine skolekammerater omgikkes jeg i de yngre
år mest min slægtning
Zeuthen Svitzer,
i hvis faders,
stiftsprovst Svitzers gæstfri hus jeg fandt som et andet
hjem. Stiftsprovsten var en ejegod mand, som ofte tog
os drenge med på sine spadsereture og samtalede med
os. Fru Svitzer var et ejendommeligt menneske med
et varmt følende hjerte.
I de sidste år kom jeg mest sammen med
Emil
Meyling,
og da vi begge blev teologer, fortsattes vor
venskabsforbindelse indtil nu. Også
Hierongmus Laub
omgikkes jeg en del og mindes med taknemmelighed
feriebesøgene i hans hjem i Brahetrolleborg. Jeg min
des endnu, hvorledes hans elskelige fader, den senere
biskop i Viborg, gik op og ned ad gulvet og sang for
et barn, som han bar på sin skulder. Han var så ind
ladende og venlig over for de unge. Ligeledes mindes
jeg
Charles Steenbuch
på Aalykkegård og de to bøn
dersønner, der begge hed
Rasmus Pedersen;
af dem
blev den ene valgmenighedspræst og min kære og tro
faste ven, den anden blev professor i botanik. Og
Vil
helm Storch,
søn af den gamle præst i Kjøng, en af
mine bedste venner, nu professor ved landbohøjskolen.
Med Grosserer
Muus’
børn legede jeg ofte, ligeledes
med Købmand
Fabers,
af hvilke
Christian
var min
præstekammerat. Af de ældre kammerater var
Hein
rich Cloos,
en sjælden begavet latinist, der døde af
brystsyge. Hele klassen rejste til Tåsinge til begravel
sen. Vi overnattede i Kværndrup, hvor vor kammerat
Gustav Feilberg
skaffede os indkvarterede; dennes
fader, præsten
Ludvig Feilberg,
var en ejendommelig
25