24 / 188
II.
DRENGEÅRENE
1847—1857.
For anden gang kom jeg til at rejse over den jyske
hede. Som man ofte skrev på breve »ved godhed«, så
ledes blev jeg befordret ved godhed af landmåler
Buch-
have,
som skulde flytte til Odense. I Frederits så jeg
til min ængstelse vægtere og soldater. Jeg smuttede
ind i porten, når de kom forbi.
En mørk november aften 1846 fulgte en pige mig
ned i Frue præstegård. Da familien kom ud, så de med
forundring en lille rødmusset jyde stå der, indhyllet i
en stor kavaj. Hans jyske tonart og hans pudsige be
retning om, hvad »a havde set på rejsen« morede alle
kosteligt.
Frue præstegård var en gammel toetages bygning med
vidtløftige ladebygninger til. Den skulde nu ombygges,
og et årstid boede vi derfor til leje i den gamle »sæbe
gård« ud til provstestræde. Underlige sagn fra den
gamle præstegård levede endnu. Præsten
Tobias Wirth,
mente man, gik igen med sit hoved under armen. I
en kælder i en høj ud til haven sagde man, at en præst
havde haft sine penge gemt. Præstegården ligger ret
skjult ved enden af det smalle stræde, men fredeligt
og i grunden hyggeligt med en stor have til bag
grund.
Pi. Volfs Livserindringer.
2