EnGammelPræstsLivserindringer

Sagen er ung, og det er de unge, som skal bære den

frem. 1 indre Mission er der intet provsti.«

Vi arbejdede ikke efter nogen bestemt plan, men

søgte foreløbigt kun at få prædiket så mange steder

som muligt. Vi lejede en stue i Adelgade, hvor jeg

skulde tale. Senere fik vi indpas i Frelserens arbejds-

hus og på fattiggården. Det sidste sted talte Ho

og jeg. Det begyndte småt, så at v. var ved at tabe

modet; men med eet fik beboerne der lyst til at hore,

og vi blev glade og frimodige. I forening med cand.

Olrik

begyndte vor gode ven klokker

MMe i

en »s

dagsskole«, d. v. s. møder for unge mænd, pa

Tangs

seminarium. Tang stod os bi, og der kom mange unge

som vi søgte at hjælpe både til kristelig og human

oplysning. En særegen virksomhed begynd e^vi

små ved at optage enkelte faldne kvindert i private

hjem Her fandt vi en fortrinlig bistand i toldkontrolør

Christiansen,*) som med sin elskelige hustru åbnede

hjerte og hjem for denne sag. Allerede nu havde can I.

P Krag sluttet sig til os, og han holdt hver uge en

andagtstime i dette hjem. Holbek påtog sig et tilsyn

med pigerne og fik her hjælp af en fiskerkone fra

St. Johannes menighed,

Frederikke Petersen.

Hun var

en ejendommelig frisk natur, poetisk begavet men hun

havde lært så lidt, at hun knap nok kunde skrive.

Senere lod hun sine sange trykke og udbredte dem pa

landet på den måde, at hun lagde dem foran indgangs

døren, fastholdt ved en sten. Hun endte sit liv >Vartov

Jeg fik tilfældigt fat på Dr. Wicherns festskrift om

indre Mission i Tyskland som et nødvendigt kirkeligt

„) I en lang årrække stod vore forreldre i nær forbindelse med

familien Blom gennem ovennævnte

loldkon.ro.or

C ™ s e n s

datter

Camilla,

gift med kapellan

Jens Blom

i Ledøje, g

søster

Marie Blom,

gift med

H. Ussing.