84 / 188
73
han vakte uro både iblandt en del af St. Johannes
menighed og ude på Amager. Da Krog bebrejdede ham
det, vilde han omfavne ham og lovede at »føre de folk
tilbage«, når vi kun vilde have tillid til ham; men
Krog svarede, at han havde ikke drukket Dus med
ham. I løbet af 1866 begyndte det dog at tynde ud i
vore rækker. Tolderlund, Mørk Hansen og Holbek fik
ansættelse uden for København. Provst Aleth Hansen
vai i Italien i vinteren 1865 og blev så præst i Ferslev.
Men vi sluttede året med at udvide bestyrelsen med
de trofaste og udholdende venner P.
Krag,
bogholder
Edvard Bartsch
og vinhandler
T. S. Petersen.
I som
meren 1867 så vi atter Frimodt rask og frejdig iblandt
os. Da jeg vedblev at lide under det altfor spredte ar
bejde — vi havde jo heller ingen sporvogne — gjorde
jeg endnu et par forsøg på at få en fast ansættelse.
Jeg blev stedet til en konkurrence om pladser ved
kommuneskolerne, men der vrimlede af Sønderjyder,
som jo burde hjælpes først. Et tilbud fra forstander
Stephansen
på Holsteinsminde, foranlediget ved en lille
artikel »Fred« i indre Missions tidende (1865, nr. 12),
bevirkede, at jeg lærte denne fortræffelige mand at
kende, men det førte ikke til noget. Jeg søgte stillingen
som kateket på Kristianshavn, men fik den ikke. Imid
lertid havde jeg megen glæde af at prædike. Således
hjalp jeg en tig J.
N. Lange
ved Abel Katrines stiftelse.
Her gjorde jeg en ny erfaring. Jeg havde altid haft
mit manuskript liggende foran mig, endskønt jeg af
nærsynethed ikke som regel kunde benytte det. Men i
enne lille kirke — den lå inde i en gård i Dronningens
Tværgade - stod prædikestolen på gulvet; så undså
jeg mig ved at tage papiret frem, og siden har jeg kun
hatt det med i lommen. En anden glæde havde jeg af
denne virksomhed, at jeg lærte at kende pastor Lange