EnGammelPræstsLivserindringer

Så bliver man let til en lovtræl, og da Jørgen, som

rejste meget omkring på sin forretnings vegne, men

altid førte Guds ord med sig, på en rejse i Sydsjælland

besøgte nogle af disse gamle trosfæller, spurgte han

dem, om han måtte nyde nadveren sammen med dem.

Men de svarede: »Nej, dertil er du ikke værdig!« En

anden kær ven var gårdmand

Kaspar Drevesen

i Knar-

drup. Han havde et blødt sind, som nu blev befæstet

ved omvendelse, og der var en digterånd i ham, så at

han skrev kønne og dybttænkte sange. Der var den

gang kun få præster, som de vakte følte sig forståede

af. Dog tyede nogle af dem til

P. Rørdam

i Lyngby

eller til Dr.

Kalkar

i Gladsaxe. Den sidste blev nu af

løst af pastor

V. Holm,

som med stor hjertelighed antog

sig alt, hvad der kunde fremme Guds rige.

E. Mau

Farum holdt om sommeren møder i skoven, hvor også

Holm, P . Rørdam og jeg deltog, og der samledes mange

om Guds ord. Men i det lille annex Maaløv mærkede

jeg ingen bevægelse.

Vilh. Beck

skrev engang til mig:

»De har jo god tid som kapellan i et sogn, hvor ingen

ulejliger Dem. Gå kun dygtigt ud, det lønner sig; hvor

alt er ødelagt, må vi hente folk; klokkerne ringer dem

ikke sammen.« Min erfaring stemmer med Becks. En

kone, som boede lige op ad kirkemuren, fortalte mig,

at hun ikke i 15 år havde været i kirke, og var måske

ikke kommet, dersom jeg ikke havde besøgt hende.

Jeg kom til en husmand, hvis kvinder gerne vilde høre

ordet, medens han selv strittede imod og vilde »smide

den præst ud«, hvis han kom i hans hus. Så kommer

jeg derind en aften før bibellæsningen, og kvinderne

var noget tavse; han var nemlig hjemme, men gemte

sig, da jeg kom. Under bibellæsningen havde nogen

set ham stå i forstuen i skolen for at lytte; men da

kvinderne kom hjem, sad han der og lod som ingen