96 / 188
83
ikke, hvad der har tilskyndet ham dertil, men jeg
tror at vide, hvem han var. Under disse forhold var
det mig af betydning at få et par hundrede kroner
mere at leve af.
FARUM-VÆRLØSE 1870-1874.
En efterårsdag flyttede vi så. Den dag følte jeg
stærkt, hvor svært det er at flytte som præst og øn
skede, at sligt ikke måtte gentage sig ret ofte. Det var
mig dog en trøst, at jeg let kunde vedligeholde for
bindelsen med de gamle venner. Den dag, vi flyttede,
havde min hustru skarlagensfeber, uden at vi forstod
det før bag efter. Ved en landevejs omlægning kørte
flyttevognen i sta, hvorfor vi måtte overnatte i præste
gården. Dog blev ingen smittet, og min hustru kom
sig og følte sig vel tilpas i det skønne og milde Farum.
Pastor
Mau
var en ret ejendommelig mand; han var
imidlertid henrykt over at have fået mig til kapellan,
og vi arbejdede godt sammen trods en del forskel i
vore naturer. Da
Vilh. Birkedal
har givet en efter mit
kendskab til ham sanddru skildring af ham i sine
»Personlige oplevelser«, 1890, kan jeg her fatte mig i
korthed. Mau havde i sin ungdom stillet sig midt
iblandt de opvakte, som derfor satte megen pris på
ham. Som præst i »det hellige land« var han medlem
af Broderkonventet der. Så kom han til Fyen og derfra
til Farum. Desværre blev han ikke forstået af denne
befolkning. Måske var han dem noget for ligefrem.
Han var en flittig samler, som f. ex. hans ȁndelige
skatkammer« vidner om. Men iveren for at samle an
dres tanker skadede ham som prædikant. Desuden
havde han vænnet sig til at skrive sine prædikener
c*