102 / 188
89
kirke, så hurtigt strømmede gaverne ind. Af let for
ståelige grunde valgte han dette navn i den fattigste
bydel. Den heldigt beliggende grund var skænket af
baron
Løvenskjold,
hvis landsted »Kirstinedal« lå ved
siden af. Så måtte jeg nu belave mig på opbrud; men
endskønt kirken stod færdig i pintsen 1874, blev den
dog først indviet i Julen. Grunden dertil var, at man
ikke i tide havde taget fat på ordningen af sognefor
holdene, idet Frimodt vilde have »Utterslev Mark« lagt
til, og dette kvarter hørte til Brønshøj sogn og kom
mune. Ministeriet selv havde vel ikke tænkt, at det
kunde tage så lang tid at få den sag ordnet. Da det
indeholdt nogen vanskelighed for mig, at jeg ikke
kunde få vished med hensyn til flytningen, tog jeg en
dag ind i ministeriet for at erfare, hvordan det gik.
Kontorchefen tog sin almanak og nævnede den tid,
han tænkte, at kirken kunde blive indviet. »De kan
godt flytte ind til den tid,« sagde han. Og dog trak det
længere ud. Allerede i foråret, da man håbede at blive
færdig til pintse, skrev
Frimodt:
»Et ordentligt hånd
tryk, fordi du ikke svigter, men alligevel med hele din
sjæl føler dig bunden og dragen til denne efter menne
skeligt mål uanselige gerning, der dog visselig kan
blive såre kostelig i hans øjne, der ikke havde det,
hvortil han kunde helde sit hoved. — Salv dig med
tålmodighed, kære ven, for jeg kan ikke få den knir
kende maskine til at gå så rask, som jeg vilde.« Så tog
ministeriet — det var den fortræffelig
de Jonquiéres,
som dirigerede tingene — det fornuftige parti at ned
sætte en kommission, som skulde forhandle med alle
vedkommende.
Fog
var med som Holmens provst. Da
man i denne kommission drøftede det spørgsmål, om
en præst kunde leve af embedet i det så fattige sogn,
sagde Fog: »Det må vi ikke bekymre os for, for ingen