108 / 188
95
blive sysselsatte her i deres fritid i stedet for at løbe
om og drive eller tigge.
Imidlertid voxede Nørrebro, og hele kvarteret syd
for Assistentskirkegården blev bebygget. Så kommer
Frimodt en dag i 1876 ud til mig og siger: »Hør Volf!
Jeg er fortvivlet over alle disse mennesker, som jeg
ikke kender noget til, du må hjælpe mig og overtage
»Nordvestkvarteret«!« Det var med adskillig betænke
lighed, jeg gik ind på dette, men af hensyn til kirke
sagen i det hele mente jeg, at det kunde forsvares som
en midlertidig foranstaltning. Da sognet ud ad endnu
ikke voxede synderligt, kunde jeg ikke leve af mit em
bede, og der trængtes desuden til mere arbejdskraft,
navnlig for at vi kunde få en aftengudstjeneste i gang.
Ved denne udvidelse fik jeg således råd til at få en
kateket ansat. Den første var
Carl Raaschou.
Han var
en nidkær og elskværdig mand, men desværre bryst
svag, så at han døde i 1879 på Korsika. Jeg havde
bedet ham betragte sig nærmest som præst for »Nord
vestkvarteret«. Vi satte os først den opgave der at få
bygget et børneasyl og fik nogle venner til sammen
med os at danne en byggekomité. Da der kort efter
dannedes en komité i et beslægtet øjemed, enedes vi
om i fællesskab at foranstalte en basar og dele ud
byttet lige imellem os. Vi bad kongen om, at asylet
måtte bære
prinsesse Thyras
navn. Kongefamilien
modtog denne anmodning med stor velvilje og besøgte
vor basar. Bag efter indtraf der et kedsommeligt
uheld. Fabrikejer
Anker Heegaard,
som ejede grunde
i Nordvestkvarteret, interesserede sig for asylsagen og
skænkede en byggegrund, som han overgav til basar
komitéen uden at vide, at der var en særskilt asyl
komite i virksomhed. Efter en del pinlige forhandlin
ger gik han ind på, at man valgte pastor
O. Hohlen-